26. september 2024

|

Pressemeddelelse

384 arter fundet ved klimaprojekt i Køge Nord

Tidligere landbrugsjord omdannes nu til regnvandsbassiner og kunstige vådområder i Køge Nord for at beskytte området mod fremtidige regnmængder. Samtidig dukker mange nye dyre- og plantearter op.

384 arter fundet ved klimaprojekt i Køge Nord
Af: Tscherning | Foto: Tscherning/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
For knap fem år siden stod der marker side om side ved Egedesvej i Køge Nord. I dag ser området markant anderledes ud. Jordene er nemlig i fuld gang med at blive omdannet fra landbrug til by. Og for at sikre byen og vandløbene mod oversvømmelse, graves der netop nu regnvandsbassiner og vådområder. De skal fungere som opsamlingssted for den stigende nedbørsmængde, som opleves mange steder i landet i disse år på baggrund af klimaforandringer. Et vigtigt element er løbende at dokumentere og reducere projektets klimaaftryk. Midtvejs i projektet er de første resultater tikket ind. Og de viser med al tydelighed, hvad en omlægning fra landbrug til vådområde kan betyde. Hele 384 arter er nemlig registreret i den del af området, hvor de første store regnvandsbassiner står klar.
Vores miljøundersøgelser viser en øget biodiversitet, hvor bl.a. sten fra området bruges som stryg, der både leder vandet billigt og driftssikkert fra bassin til bassin, samtidig med at vandet iltes, og der skabes skjulesteder for dyr som vandsalamander. Helt konkret har vi registreret over 300 arter, der er kommet til, siden vi startede. Det understreger, at man kan komme langt på byggeprojekter som dette med den rigtige bæredygtighedsstrategi, fortæller Bettina Simonsen, der er projektleder hos KLAR Forsyning, bygherre på projektet.
Respekt for klodens ressourcer
Arbejdet med at klimasikre Køge Nord gik i gang i begyndelsen af 2019, og Tscherning har som entreprenør været med fra første spadestik. Netop nu er Tschernings team i fuld gang med at udrulle membraner i de nye forbassiner, som skal sikre, at drikkevandsressourcen under bassinerne for fremtiden holdes fri for diverse kemikalier i regnvand, som f.eks. stammer fra bildæk og bremsestøv. I projekter med etablering af vådområder udlægges der ofte grus omkring membranen, men i Køge Nord bruges i stedet den råjord, der allerede findes på stedet, for at spare på naturressourcerne.
Grus er ikke en evig ressource, og det er vi nødt til at forholde os til i byggeriet. Vi har en klar vision om at bidrage til mere ansvarlige løsninger, og det er membranen et eksempel på. Vi kan bruge råjorden og behøver ikke køre grus til stedet. Det kræver bare, at vi med vores faglighed byder ind og tager dialogen med bygherren om, hvordan arbejdet kan udføres. Hele pilotprojektet i Køge Nord er et eksempel til efterfølgelse, når det handler om at udfordre den måde, vi plejer at gøre tingene på i branchen, siger Henrik Larsen, projektchef i Tscherning.
Reducering af CO2-udledning på 50 pct.
Udover en øget biodiversitet er det siden 2022 lykkedes at halvere klimaaftrykket i forbindelse med ledningsarbejdet i området. Blandt andet ved at vælge materialer med et lavere klimaaftryk og ved at reducere dieselforbruget. Helt konkret har KLAR Forsyning indsamlet klimadata fra tre ledningsprojekter fra 2022, 2023 og 2024. De tre projekter varierer i længde fra 300 meter til 390 meter, men ligner ellers hinanden i funktion og kapacitet. Ledninger i beton er erstattet af produkter lavet af plast. Og ledninger, der i forvejen var lavet af plast, er erstattet af nye produkter med lavere klimaaftryk. Samtidig er dieselforbruget fra maskiner på byggepladsen reduceret med 47 procent fra 17 til 9 liter per meter fællesgrav. Der er opsat solceller til at forsyne pladsens skurvogne med grøn strøm, og overskudsjord er løbende blevet genindbygget, så transporten af jord minimeres. Sammenligner man ledningsprojektet fra 2022 med ledningsprojektet udført i 2024, er det således lykkes at reducere klimaaftrykket med 50 procent.  
Event Information